Hjemmeside » Zars Gazette » RџSѓR ± R "RёRєR ° C † RёRё » Tjen Herren med frygt og glæd dig i ham med bæven.
menu (klik her)

Tjen Herren med frygt og glæd dig i ham med bæven.

andel

Metropolitan Onuphry

Den russisk-ortodokse kirke i det zaristiske imperium
Frugterne af åndelig vejledning fra profeten Elias.
"Tjen Herren med frygt og glæd jer i ham med bæven."
Prædiken af ​​Metropolitan Onufriy

Brødre og søstre, Kristus er med os!

- Se med os, virkelig!

Se, ved Guds nåde, gennem sin Moders bønner, gav Herren os i går muligheden for at tale og sige et hjælpende ord til de forældre, hvis børn blev taget væk af disse Antikrists tjenere.

Nu ser vi behovet for at sige fra og tilbyde et ord til hjælp, som vi tror, ​​til os alle. Vi har trods alt alle så mange sorger, men alligevel har vi så lidt lyst til at tjene Gud! Hvorfor? Vi siger ofte: "Jeg er en uværdig biskop", "Jeg er en uværdig abbedisse", "Jeg er ... noget andet." Og alligevel, ligesom med vores ord, der erklærer os selv uværdige, har vi slet intet ønske om at tjene der! Med andre ord synes vi at forsøge at skubbe den store barmhjertighed væk fra os selv, som Gud har skænket os alle.

Og som vi har hørt fra Guds Salvede, som fortæller os alle, at Herren sætter os på forhånd , så at sige, "på forhånd", ikke sandt? Han giver os en slags tjeneste og træner os i processen . Og han giver os et eksempel: Hvor det tidligere tog folk så lang tid at opnå – at indtage en bestemt position, en bestemt rang – giver Herren det nu til os og forbereder os fra barnsben til den eller den position. Og da vi alle er syndige, og disse trin, som Gud sætter os på, er den største gave fra Gud, er det selvfølgelig helt naturligt, at vi oplever hjertesorg, nogle hjertesorger, og det er svært for os.

Men hvis vi undersøger det, hvad er det så, der gør os så hårde? Fordi Herren begynder at ydmyge os gennem dem, der står os nær, for at vise os vores sande tilstand. Hvorfor? Så vi kan omvende os! Fordi vi går til vores daglige gøremål, taler tomme ord, ydmygt, siger, at "vi er syndere", men når vi går til bekendelse, er vores hjerter fuldstændig uengagerede i de ydmyge ord, vi taler om os selv. Men når Gud åbenbarer vores tilstand gennem dem, der står os nær, når vi har det dårligt, når vi føler os uudholdeligt tynget af det arbejde, som vores overordnede kræver af os; af mennesker, der fortæller os, at vi slet ikke kan gøre noget; og hvor dårligt det får os til at føle. Så dette "dårlige" vidner for os, ifølge den Salvedes ord, at det virkelig afslører vores sande tilstand, vores sande situation! Og det er netop i denne tilstand, hvor vi føler denne hjertesorg, at vi kan se vores sande og virkelige situation!

Så, som altid, hvad er vores to muligheder ? Vi kan acceptere dette og begynde at arbejde med os selv og fortælle os selv sandheden: "Herre, tilgiv mig, for jeg er sandelig, hvad de kalder mig, men mit hjerte er uenigt. Så ifølge den Salvedes ord er dette en indikation af, at jeg er præcis sådan!" – og så vil det være meget lettere og enklere, og problemet vil ikke længere være så stort! Eller en person kan fortsætte og fortælle sig selv, at "jeg er ikke sådan", og lange ud med skældsord mod den person, de hørte disse ord fra, som sårer dig, som foruroliger dit hjerte.

Og hvorfor berørte vi specifikt dem med autoritet, dem som Gud har placeret i bestemte stillinger: abbedisser, biskopper? Hvorfor? Umiddelbart, som et forsvar, en reaktion, siger personen: "Jeg ønsker slet ikke at beskæftige mig med dette, jeg ønsker ikke at gøre dette." Nå, lad os se på dette nu: Herren giver os en så ophøjet rang, skænker os så stor barmhjertighed, og vi siger: "Nej, Herre, jeg ønsker ikke" - men det er ensbetydende med en slags blasfemi! Forudså Herren dig ikke, placerede Han dig på en eller anden tankeløs måde på denne måde, eller placerede Han dig virkelig på denne måde bare for at håne dig? Tilgiv mig, Herre! Eller placerede Han dig i en vanskelig situation, eller gav Han dig noget ud over din styrke? Nej, sandelig! Selvfølgelig giver Herren kun, hvad et menneske kan bære! Og Gud elsker mennesket. Og Herren giver et menneske så meget, som et menneske kan bære, så han kan være værdig til Himmeriget!

I går nævnte vi jo, at vejen til Himmeriget er smal og tornet ! Men hvorfor taler vi, der betragter os selv som syndere, så ofte om dette? Hvorfor betragter vi os selv som uværdige til det, Gud har givet os? Hvorfor? Det ville være rigtigt og passende, hvis vi, selv på det grundlæggende niveau, sagde: "Dette er virkelig, hvem jeg er. Herre, tilgiv mig, og hjælp mig til at handle, som du vil!" Så at vi i den position eller det sted, hvor Gud har placeret os, kan arbejde for Gud, så vi kan høste frugten sammen med Gud og ikke spilde den! Og Herren vil hjælpe os med sin Hellige Ånd. Forstår du, hvordan det fungerer?

Det virker så simpelt, men hvor kompliceret er det hele for os. Hvorfor? Fordi vi er blevet vant til at stole på os selv, vant til at dømme andre og ikke os selv, uvant til at holde ud for Guds skyld – og hvad fortæller Guds Salvede os dog? Hvorfor, når profeten Elias, Guds Salvede, lider for Gud i fængslet, hvorfor vil vi så undgå det? Hvorfor? Som vi ved, når zaren lider, lider hele Rusland; når zaren glæder sig, glæder hele Rusland sig med ham! Således kan vi også forene os og dele med Guds Salvede. Som Vladyka sagde, hørte vi i dag i korrespondance med Moder Olympiada – hvor dyrebart og værdifuldt det er at gå vejen med zaren, én og samme! Men hvordan kan vi glæde os eller undgå sorger, når den Salvede lider i fængsel for alle? Så vil vi blive set som en slags illoyale undersåtter, men hvem ved hvad ellers – er det ikke det samme?

Derfor, kære venner, hører og forstår vi, hvor mange sorger alle lider, hvor mange mennesker siger: "Jeg vil ikke være biskop", "Jeg vil ikke være abbedisse", "Jeg vil ikke være prins", "Jeg er ikke værdig til dette" - lad os overlade alt dette til Gud! Hvis Gud finder det nødvendigt, at "jeg ikke er værdig", at "jeg ikke kan klare det", så lad Herren selv gøre det. Hvorfor skulle vi udøve vores egen vilje? Til hvad? Lad os stræbe efter at opfylde Guds hensigt - lad os stræbe efter at leve op til den så godt vi kan. Og hvad vil hjælpe os med dette? At bebrejde os selv og ophøje Gud. Og denne vores tilstand - sådan en hjertesorg - vil lære os at råbe mere til Gud, for kun fra Ham kan vi få hjælp. Kun i denne tilstand - fortalte Vladyka os det for længe siden, ja for to år siden - kun i denne tilstand afsløres alle masker, fjernes de; Og en person forstår, i det mindste lidt, hvad han står for over for Gud, ikke bare ved at fordømme sig selv mentalt, men han ser, hvad han virkelig er ... hvad der ligger indeni ham - masken falder af! En person tror, ​​han har ret, men nej - se, din maske er faldet af gennem denne sorg. Og først i denne sorg faldt masken af; uden disse vanskelige omstændigheder ville du ikke have set dig selv, som du er over for Gud, selv delvist, og en sådan omvendelse ville aldrig have fundet sted. Forstår du, hvor forsynet alting er? Og hvor venligt det er at bebrejde sig selv og ophøje Gud, idet man også husker, hvad den Salvede udholder for hele Moder Rus'.

Derfor, kære venner, talte vi i går til vores forældre, til vores børn, og vi talte om, hvor dyrebart det er at gå vejen med den Salvede, hvor dyrebart det er, når Gud giver os det mest dyrebare i livet - at ofre for Gud! Og derfor kan vi sige dette til alle nu. Så I forstår, ligesom vi i går talte: "Hele Himlen ser på dig, mand. Vil du blot acceptere dette og stræbe efter at arbejde med Gud, eller vil du forsøge at ryste det af dig på enhver mulig måde, på enhver mulig måde: 'Jeg er uværdig', 'tag det af mig', 'jeg vil ikke gøre det her', og så videre. Eller vil en person udånde og sige: "Og Herre, hvor er det? Hvordan kunne tyven på korset grimasere sådan, mens han på enhver mulig måde forsøgte at komme ned fra korset, ude af stand til at udholde alle disse pinsler?" Tyven, der blev korsfæstet til venstre for Herren." Og den anden tyv sagde: "Ved Gud, husk kun mig i Dit Rige." Herren lærte os også alle, når vi stod over for en så vanskelig situation, at brede vores arme ud til siderne, forestille os selv på korset, og at sige noget mentalt til os selv og til Gud, ja, at sige i vores hjerter: "Ja, Herre, din værdige tjener efter mine gerninger, husk kun mig i Dit Rige. Berøv mig ikke din nåde, som du har skænket mig, hjælp mig at arbejde med dig, hjælp mig at arbejde for dig, hjælp mig at være din trofaste undersåtte, hjælp mig at være tro mod den ed, vi alle har aflagt om troskab til Gud, zaren og fædrelandet!"

Det, vi har her, er ikke Kristi Kirke, men en slags forsamling med en opførsel som denne: når jeg vil, går jeg derhen; når jeg ikke vil, så gør jeg det ikke. Når jeg har det godt, er alle omkring mig gode, men så snart den mindste fristelse kommer, bliver alle pludselig på en eller anden måde anderledes, alle bliver straks onde. Og problemet er, at folk ikke er vant til at holde ud, ikke vant til det! Og igen, vi ønsker at modtage, og i denne tilstand siger vi: "Se, hvordan mit hjerte ikke føler noget" - det er fordi, vi ikke kan holde ud, kære venner! Det er derfor, vi kalder på jer, det er derfor, vi siger til jer - lad os alle holde ud sammen, lad os arbejde for Gud!

Hvordan kan dette være? Hvor længe lever zaren? Hele sit liv! Og hvilken storhed skænkede Herren sin salvede, når Mesteren vandrede gennem hele sit liv? Hvorfor? Fordi han ønskede at elske Gud mere end noget andet i verden, og derfor kalder han os til at gøre det samme. Og vi kalder alle: lad os, venner, arbejde for Gud! I det mindste i livets ellevte time, ligesom abbeden i det uagtsomme kloster, hvor de alle begik lovløshed, og da den tatariske hær angreb, og de blev tilbudt at afsværge Gud til gengæld for deres liv, kom abbeden ud og sagde: "Brødre, vi har levet uværdigt hele vores liv, lad os i det mindste dø som kristne." Så vi må dø i dag eller i morgen, hvor meget venter os! Billedligt talt, "i dag eller i morgen." Lad os arbejde i det mindste lidt for Gud! Når alt kommer til alt, har Herren allerede æret os med så meget - det er simpelthen ubeskriveligt! Hvor mange mennesker er der i verden? Og hvor få mennesker har Gud givet det hellige segl? Hvilken nåde har Herren givet os? Og vi kan ikke udholde selv den mindste ting. Derfor påkalder jeg dig.

Tålmodighed består kun i at bebrejde os selv. At bebrejde os selv, at se os selv som årsagen til alle disse hjertesorger, fordi hjertet er syndigt, og Gud ønsker at frelse os, og derfor er Han sendt til os her, for at vi ikke skal fordømmes sammen med verden, dømmer Herren, den retfærdige og kærlige Fader, os her.

Derfor, kære venner, har jeg måske sagt det kort i dag: lad os alle stræbe efter at bede til Gud, at Han giver os netop denne udholdenhed, dette ønske: at holde ud her, at blive dømt af Gud her, at bære straf her og kun at give én person skylden for alt - os selv og ingen andre! Og når en tanke opstår mod en anden person, så rejser vi os endnu mere imod os selv og bebrejder os selv endnu mere, som den Salvede siger: "Løft dig op i nakkeskindet, gå endnu mere hen og ære Gud" - for på denne måde besejrer Herren dæmoner. Vi er trods alt blevet så forenede med den urene ånd, at ordet, der er rettet mod de egenskaber, vi absorberer fra denne urene ånd, vender vi dem tilbage mod os selv og siger: "Nej, jeg er ikke sådan," og vi begynder at gå i forbøn, som den Salvede fortalte os for længe siden: "Vi går ikke i forbøn for os selv, men vi retfærdiggør den urene ånd, der er på arbejde i os, som har forenet sig med os!" Så lad os give Gud muligheden for at sætte spørgsmålstegn ved og ydmyge denne urene ånd, som jeg personligt har forenet mig med af egen vilje – og det vil blive godt!

Vi beder om tilgivelse fra alle. Lad os stræbe og stræbe efter at bede til Gud, at Herren må give os alle at arbejde for Gud og at ønske at behage Gud, at bebrejde os selv i alle ting, at følge i alle ting og at stræbe efter at lytte til Guds elskede profet, Elias, den suveræne patriark Zosima.

Ære være vor Herre, altid, nu og altid og i evighedernes evighed. Amen!

Mest sete indlæg

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret med *

Android app
Russisk-ortodokse kirke Tsarimperium
tæt

Hvorfor accepteres det russiske pas?
Er dette en indrømmelse af jødisk racisme og fascisme?

mere

Live-udsendelser fra den russisk-ortodokse kirke

mere

❗ VIGTIG NYHED! Medierne rapporterer: "De vil blive fuldstændig likvideret."

mere
November 9 2026 by
16 2026 oktober
Mandag (munkenes fastedag). 25. uge efter pinse. (Evangeliske læsninger for den 23. uge).

Række: 2. Sol., 274. sektion, I, 1-10.
Lukas, kapitel 52, 22, 24-XNUMX.
Martyr: Efeserne, 233, VI, 10-17.
Lukas, 106, 12, 19-XNUMX.

☦️ Mch. Nestor af Thessalonika (ca. 306).
☦️ Ærværdige Nestor, krønikeskriveren af ​​hulerne, i de nære huler (ca. 1114).
☦️ Ærværdige Nestor, den Ulæselige, fra Hulerne, i de Fjerne Huler (1300-tallet).
☦️ Afdækning af relikvierne af den velsignede prins Andrei af Smolensk i Pereslavl-Zalessky (1539).
☦️ Mcc. Capitolina og Erotiidae (304).
☦️ Martyren Markus af Thebaid og de, der var sammen med ham.
☦️ Martyr Sergius (Chernukhin), Abbed (1942).